Slack – Gruppeværktøjer

Slack er et gruppeværktøj hvor du kan have samtaler og dele filer med din gruppe. Når du opretter en bruger inde på Slack, vælger du et gruppenavn fx gruppe 1 eller Business Models. Når du bruger Slack første gang, bliver du guidet gennem funktionerne af Slackbot. Slackbot vil være den første du skriver med. Når du er inde på Slack, kan du se hvem der er aktive, threads, channels, direct messages og invitere folk (Invite people). Threads er samtaler med gruppen, en samtale med én enkelt person eller en samtale med dig selv. Channels er hashtags som du kan oprette for at gøre det nemmere at finde bestemte emner. Et eksempel kunne være at dig og din gruppe arbejdede med et projekt hvor I skal udvikle et koncept. Her kunne ordet ”koncept” være et hashtag. Når du klikker på hashtagget, finder du alt relevant (samtale og filer) angående ordet ”koncept”. Du kan også lave private channels, hvor du vælger hvem der kan være en del af samtalen. Du kan også lave direkte beskeder til én enkelt person, gruppe eller dig selv. Slack virker med andre programmer som fx Dropbox. Her kan du drag-and-drop filer direkte fra dit skrivebord eller Dropbox. Når du klikker på filen, kan du oprette en samtale for filen. Hvis du ikke er på Slack, kan du få notifikationer på computeren og mobilen.
Fordelen ved at bruge Slack er at dig og din gruppe ikke behøver at bruge sociale medier som et kommunikationsmiddel. Slack har også gjort det nemt, at sortere og organisere samtaler og filer. Der kan ikke findes nogle ulemper udover at du skal bruge lidt tid på at lære at bruge Slack.

Canva – Grafiske værktøjer

Canva er et designprogram hvor du kan lave forsider i forskellige størrelser som passer til din rapport, blog, sociale medie, plakat, præsentation og kort. Hvis du går ind på hjemmesiden finder du følgende kategorier:
  • Sociale medier posts
    • Twitter, Pinterest, Facebook, Tumblr og Instagram
  • Dokumenter
    • Breve, præsentationer, A4, magasiner, certifikater og resume
  • Blogging og e-bøger
    • Baggrunde til skrivebord, Wattpad bogomslag, Kindle forside, blog titel, grafiske billeder til bloggen, forsider til albums og infografik
  • Marketing materialer
    • Flyers, plakater, menuer, business kort, brochures, gave certifikater, labels og logoer
  • Socialt medie og email headers
    • Facebook event cover, YouTube thumbnail, Tumblr banner, billeder til Youtube kanal, Twitter header, Google+ billeder, Etsy cover billede, Etsy shop ikon, email header, Facebook cover, Twitch banner, LinkedIn Banner, Soundcloud banner og LinkedIn post header
  • Begivenheder
    • Postkort, bryllupsinvitation, invitation (portræt), invitation, kort, fotocollage, tag, programmer og announcement
  • Reklamer
    • Facebook ad
    • Bred skyskraper motiv
    • Medium rektangel
    • Leaderboard
    • Stort rektangel
Canva tilbyder også muligheden for at lære at designe inde på Canva og du kan også finde inspirationer fra Canvas designs. Desuden har Canva også en blog hvor der kan findes forskellige tutorials (Canva – blog). Når du er inde i Canva for at lave et design, kan du finde inspirationer til layouts, elementer (billeder, grids, rammer, former, linjer, illustrationer, ikoner, diagrammer og figurer fra Canva), tekst, baggrunde og til sidst kan du også uploade fx billeder fra din egen computer, købte billeder eller billeder fra Facebook.
Fordelen ved at bruge Canva er, at der er mange muligheder for at lave grafik som kan findes i mange størrelser og former, der samtidig passer til velkendte medium fx Instagram og Pinterest. Dermed er det gratis at bruge, og du får ikke behov for at opgradere din profil mens du er studerende. I opgraderingen kan du invitere og samarbejde med teammedlemmer, du kan få hjælp til organisering af dine designs, du kan ændre størrelsen på dine designs med Magic Resize og flere. Hvis du har lyst til at opgradere din profil, kan du prøve det gratis i 30 dage.
I betragtning af at du er studerende, vil Canva nok blive brugt i forhold til forsider af rapporter, flot design til præsentationer og logoer. Ulempen ved at bruge Canva er, at efter du har lavet dit design og du finder ud af at der er noget som skal ændres, så skal du ind på Canva og ændre det. Hvis du ændrer det i andre programmer, som Word, PowerPoint osv. påvirker det dit designs høje kvalitet. Nogle gange kan der også være problemer med størrelsen A4 når det skal indsættes som forside i en rapport i programmet Word. Det du kan gøre er at ændre størrelsen ved at trække i billedformatet (designet) og få det til at passe med Words A4-størrelse.

 

Piktochart – Grafiske værktøjer

Piktochart er et designprogram hvor du kan lave infografik (infographics). Infografik er visuelle repræsentationer af information, som gør det mere overskueligt for læseren at forstå informationen. Piktochart har forskellige templates (gratis eller pro) eller du kan også selv lave din egen infografik – både til A4 og 4:3 formater. Desuden er der også templates for plakater (posters) som bevarer det høje kvalitet efter print.
Fordelen er at du kan finde mange forskellige templates som du kan justere efter eget behov. Hvis du laver en infografik selv, bliver du guidet gennem med en interaktiv guide. Desuden har Piktochart former og linjer, ikoner, billeder og billedrammer, når du laver din egen infografik.
Ulempen for den studerende er at man skal betale 39.99 dollars for at have adgang 600 templates. Men der er 10 templates som den studerende kan få inspiration af.

Habitica – Motivation

Habitica er en online spilleplatform hvor du kan forbedre dine vaner. Du starter med at lave din egen avatar hvorefter du opstiller hvilke vaner du gerne vil ændre på eller forbedre. Du kan finde experience points, levels og gear upgrades. Hver gang du får udført dine vaner og to dos, tjener du penge hvor du kan opgradere din avatar. Desuden kan du spille med andre avatarer, hvor det din avatar og de andres handlinger påvirker hinanden. Dette gør, at I hjælper hinanden med at opnå hver jeres mål. Hvis din avatar eller din vens avatar ikke får opnået jeres mål, kan det påvirke begge avatars liv og levels. Habitica er baseret på ”gamification” hvor der bruges spilleelementer og spillemekanismer til at engagere og motivere brugeren til at opnå deres mål. Du kan finde appen for både iPhone og Android.
Habitica er med til at hjælpe dig med at huske at du skal have opnået mål. Ved at du kan have din egen avatar gør processen sjovere og engagere brugeren. Desuden er det nemmere for brugeren at visualisere hvor langt man er fra at have opnået sit mål.

Rubymonk – Programmering og kodning

Rubymonk er en hjemmeside hvor du kan lære at programmere og kode på et basalt niveau. Du bliver guidet (af en munk), som gør læringen mere interaktiv. Du lærer gennem eksempler, hvor kodningen bliver sammenlignet med hverdags objekter og analogier. Du kan finde niveauer, hvor sværhedsgraderne stiger efter du har klaret et niveau. Fordelen er, at du kan lære det gratis og blive vejledt gennem niveauerne. Ulempen er, at du kun kan lære kodning på et basalt niveau.  

CuriosityStream – Dokumentarfilm

This is the excerpt for your very first post.

Curiositystream er en online streaming af dokumentarfilm. Du kan vælge mellem tre abonnementer fra 2.99 – 11.99 dollars (månedligt eller årligt). For alle tre abonnementer er den første måned gratis. Med Curiositystream kan du se dokumentarfilm på din computer, TV, mobil og tablet. Fordelene i abonnementerne ligger i forhold til kvaliteten af film (HD, Ultra HD og 4K). Hvis du vælger at annullere dit abonnement, kan du gøre det når som helst. Desuden når du vælger et abonnement, kan du downgrade (fra 5.99 til 2.99) eller upgrade (fra 2.99 til 5.99). Når du registrerer, skal du opgive dine kortoplysninger (selv om den første måned er gratis).